søndag den 9. marts 2008

Billedstorm

Ting 12
Jeg bruger faktisk gratis-programmet Picasa meget. Når jeg lagrer mine fotos på pc'en er det nemlig i streng kronologisk orden, hvilket gør det lidt svært at finde billeder af bestemte steder eller personer. I Picasa kan du sortere billederne efter emner (på flere måder endda). Programmet kan også bruges til billedredigering, men jeg bruger som regel Photoshop i stedet, da der er mange flere muligheder.

Nu har jeg så fået uploadet lidt billeder til PicasaWeb via Picasa. Desværre er det en lidt "ensom" oplevelse. Det bliver meget sjovere, når vi kan dele hinandens billeder. Det er muligt at "gemme" sine billeder for andre end de særlig indviede. Fikst, hvis man vil dele billederne fra sidste komsammen med familie og venner, men ikke med resten af verden!

Gid flere ville benytte sig af den mulighed. En syndflod af dårlige fotografier af diverse eksemplarer af den menneskelige race, florerer desværre på nettet, så træd varsomt: Det er ikke alle, der er interesseret i at se onkel Osvald trampe tante Gyda over tæerne i en svingom - eller den lille ny i 87 næsten ens udgaver...

Jeg har bare fotograferet fugle fra mit køkkenvindue - dem kan I se her (hvis I altså orker): http://picasaweb.google.dk/b.reffs

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Ditte
Jamen jo vi/jeg gider godt at se dine fugle. Når jeg kommer til det punkt - så kan jeg jo Putte nogle billeder ind af "vores" rådyr, som vi fodrer i haven. Så kan vi dele havedyr.

Lone sagde ...

Jeg kommer snart dertil men ville da ikke have noget imod en invitation til den der kop kaffe du trækker i langdrag. Så kan jeg jo samtidig se de dersens fulge "live".....